Information om turneringer

Det er muligt at deltage i turneringer. Du kan ud for de enkelte hold, se hvilken hold der er konkurrencehold og hvilke hold der vil være muligt at deltage i turneringer.
Foreningen har mulighed for at deltage i danseturneringer i Jylland/Fyn samt SM på Sjælland. De fleste turneringer ligger fra februar og frem til maj.
Vi holder løbende øje med, om der byder sig andre turneringer ind.

Invitationer og nyttige informationer vil løbende blive udleveret via. mail i løbet af sæsonen.

Undervisningen er lagt an på, at vi deltager i turneringerne, dvs. at der trænes så danserne kan være klar til at vise deres danse frem, når der er turneringer - så vi håber naturligvis at både dansere og forældre vil støtte op om disse. Turneringerne giver et godt sammenhold, en hyggelig dag og er med til at udvikle danserne og give inspiration.

Hvad er en turnering?
Der er ca. 2-6 turneringer på et år. Turneringerne tager oftest en halv til en hel dag.
I løbet af en turneringsdag er der hygge og snak mellem dansere og forældre, og rig mulighed for at heppe på danserne når de skal danse. Danserne elsker at være på gulvet og vise deres danse frem, de nyder at se de andre foreninger/danskeskoler danse og ellers nyder de hinandens selskab.
Til turneringerne prøver vi så vidt muligt at sidde sammen i foreningen, og instruktørerne fra MS Dans er med til hver turnering, og hjælper med at få danserne på gulvet på de rigtige tidspunkter.
Når vi er til turnering vil dommere bedømme dansene. Holdene eller parrene bliver sendt på gulvet, hvor de får muligheden for at vise deres program, mens dommerne bedømmer. I foreningen støtter vi meget op om danserne både på gulvet og i pauserne. Dette giver et godt sammenhold imellem dansere, instruktører, bestyrelse og forældre.
Til slut er der præmie overrækkelse, hvor danserne bliver kaldt op for at modtage deres placering. Derefter er dagen færdig.

Hvordan foregår tilmelding?
Danserne modtager en mail med invitation, når vi nærmer os en kommende turnering. Herefter kan man melde sig til ved at følge linket i mailen til vores hjemmeside www.ms-dans.dk, hvor man samtidig betaler for f.eks. transport m.m. I invitationen står der nærmere informationer om priser.

Hvor afholdes turneringerne?
Turneringerne bliver for det meste afholdt i Jylland og få på Fyn/Sjælland.

Transport
Foreningen vil sørge for planlægning af transport med bus med egenbetaling på typisk 100 kr. for dansere og 200 kr. for forældre, søskende m.m.
Man er også velkommen til at køre selv, men må så selv sørge for at dække udgiften.

Tøj
Turneringsdanserne må påregne, at der vil blive en udgift til køb af turneringstøj. Udgiften vil være ca. 500-1000 kr. Foreningen yder et tilskud til indkøb af tøjet. Tilskuddets størrelse meldes ud ved sæsonens start.
Der vil komme nærmere information til holdene, når sæsonen er skudt igang.

Ekstra træning
Når turneringerne nærmer sig, kan der blive behov for ekstra træning, for at få de sidste deltaljer på plads inden turneringen. Der vil blive opkrævet en mindre egenbetaling for ekstra træningen, som afregnes direkte med instruktøren på dagen. Datoer og prisen for ekstra træningen meldes ud via mail.






Facebook

Youtube

MS Dans - Info@MS-Dans.dk - 4100 Ringsted - Tlf. 28714550 - 20928950